Når man har klassificeret området, er det nødvendigt at identificere de specifikke krav og standarder, som er relevante for området ifølge ATEX-reglerne. Processen involverer typisk en gennemgang af ATEX-direktiverne samt nationale og internationale standarder, der er gældende for området. På grundlag af denne undersøgelse tildeles området en specifik ATEX-kode.
Her er et eksempel for en ATEX-kode for området II 2G Ex i IIB T6:
Lokation: Sidder udstyret over eller under jorden? I ATEX kode eksemplet står der ”II”, altså overfladeindustri.
I = Miner / under overfladen
II = Overfladeindustri (stort set alt udover miner).
Kategorier: Henviser til hvilken zone udstyret kan sidde i.
Zone 0,1,2 er gas zoner, dette kan være omkring flange samling, hvor der løber brandfarlig gas i røret.
Zone 20, 21 og 22 er støv zoner, et eksempel på dette kunne være omkring et transportbånd på en sukkerfabrik.
I eksemplet ”2G” er det Zone 1 (gas) også skrevet som Gb.
|
Zone |
Kategorier |
Miljø |
EPL (fra IEC, International betegnelse, |
|
Zone 0 |
1 |
G |
a |
|
Zone 1 |
2 |
G |
b |
|
Zone 2 |
3 |
G |
c |
|
Zone 20 |
1 |
D |
a |
|
Zone 21 |
2 |
D |
b |
|
Zone 22 |
3 |
D |
c |
Beskyttelsesmetode: Angiver hvilken metode der bruges til at overholde ATEX krav. Der findes flere forskellige metoder, en af dem kan f.eks. være ”Ex d”. En el-aktuator kan opbygges efter denne metode.
En Ex d beskyttelse betyder, at en gnist/eksplosion vil være inddæmmet i aktuator huset.
Den er altså tryk-/ekposionsikret, så sker der en eksplosion/gnist inde i aktuatoren vil den ikke kunne antænde omgivelserne.
Grupper: Gasser og støv har forskellige risici og inddeles i tre grupper, fra mindst farlig til mest farlig. I eksemplet er det ”IIB” altså den mellem farligste gruppe af gas.
|
Gas grupper: |
Brandbarhed |
|
IIA |
Mindst |
|
IIB |
Mellem |
|
IIC |
Farligst (mindst energi til antændelse) |
|
Støvgrupper |
Brandbarhed |
|
IIIA |
Mindst |
|
IIIB |
Mellem (ikke ledende) |
|
IIIC |
Mest (ledende) |
Temperatur klasser - Højeste temperatur komponenter installeret i området må afgive (overflade temp.). T1 vil kunne afgive temp. på 450°C.
F.eks. en spole der kan blive varm på en magnetventil, vil typisk være mærket med T6.
På komponenter til støv angives der en specifik temperatur som denne kan afgive.
Eksemplet fra tidligere angiver ”T6”, at udstyret altså som minimum være mærket T6.
|
Klasse |
Temp. °C udstyr kan afgive |
Temperatur område hvor det |
|
T1 |
450 |
T1, |
|
T2 |
300 |
T1,T2 |
|
T3 |
200 |
T1,T2,T3 |
|
T4 |
135 |
T1,T2,T3,T4 |
|
T5 |
100 |
T1,T2,T3,T4,T5 |
|
T6 |
85 |
T1,T2,T3,T4,T5,T6 (Højeste beskyttelse) |
Alt udstyr må sidde i lave gruppe/kategori/temperatur.
ATEX zoner for gasser/dampe:
Zone 0 (gasser/dampe) eller kategori 1G:
Et område, hvor en eksplosiv blanding er til stede eller til stede i lange perioder.
Zone 1 (gasser/dampe) eller kategori 2G:
Et område, hvor en eksplosiv blanding sandsynligvis vil forekomme under normal drift.
Zone 2 (gasser/dampe) eller kategori 3G:
Et område, hvor en eksplosiv blanding sandsynligvis vil forekomme under normal drift, og hvis den forekommer, vil den kun eksistere i kort tid.
ATEX zoner for støv:
Zone 20 (støv) eller kategori 1D:
Et område, hvor en eksplosiv blanding er til stede eller til stede i lange perioder.
Zone 21 (støv) eller kategori 2D:
Et område, hvor en eksplosiv blanding sandsynligvis vil forekomme under normal drift.
Zone 22 (støv) eller kategori 3D:
Et område, hvor en eksplosiv blanding sandsynligvis vil forekomme under normal drift, og hvis den forekommer, vil den kun eksistere i kort tid.
